17apr

FZ-event i Ørsted Fisk og Golf

Konkurrence · Ørsted Put & Take, Viby Sjælland, Danmark

Starter: mandag d. 17. april 2017 kl. 10:00. Slutter: mandag d. 17. april 2017 kl. 13:00

Mandag den 17. april 2017, kl 10-13 byder Ørsted Fisk & Golf og Fishing Zealand børn på gratis fiskeri.

Fishing Zealand inviterer i samarbejde med Ørsted Fisk & Golf børn på gratis fisketur i påsken. Der vil være alt lige fra fiskevand, fiskegrej og fiskeguider gratis til rådighed.

I Påsken er der tre søer, der ligger gratis fiskevand til rådighed for børnene. Søerne er; Kaldredgård Put & Take og Iglekær Put & Take og Ørsted Fisk & Golf.

Du kan se de andre events her:
Kaldredgårdens P&T event i Eskebjerg den 13. april 2017
Iglekær P&T event i Toreby den 15. april 2017

Udover at tre søer giver mulighed for at en masse børn kan komme på fisketur så ligger søerne også geografisk spredt, hvilket igen giver flere mulighed for at komme på fisketur. Pure Fishing har doneret fiskegrej til Fishing Zealands børne- og ungearbejde så selv børn uden fiskegrej har mulighed for at deltage i disse arrangementer.

Tilbuddet gælder for børn op til 12 år. Det eneste, der kræves, er at man tilmelder sig og er ledsaget af en voksen (ønsker den voksne at fiske skal der naturligvis indløses fiskekort).

Op til påske sætter alle tre søer fisk ud så, der er gode chancer for fangst!

Fishing Zealand stiller ved hver af søerne med alt fiskegrej og certificeret fiskeguide og instruktører der vil hjælpe og instruerer børnene i at fiske. Der vil derfor være rig mulighed for at fange lidt tips og tricks i forhold til Put & Take fiskeri – og fiskeri generelt.

Disse dage med gratis fiskeri i Put & Take søerne giver børnene en rigtig god mulighed for at komme ud og fiske og prøve kræfter med en hobby, der foregår i naturen og byder på lidt aktion og frisk luft.

Der er som de andre år et loft på 30 børn til hvert arrangement, så tøv endelig ikke for længe med tilmeldingen.

Ørsted Put & Take
Åbakkevej 13
4130 Viby Sjælland
Danmark
Udsolgt!