Lange

Molva molva

En lange er, som navnet antyder, en aflang fisk, og er blandt de største arter i torskefamilien. Har som torsken en lang skægtråd på underkæben. Langen lever på bunden og i vrag, og findes typisk på dybder mellem 50-600m, men er fundet helt ned til 1000m. Der er fanget langer på op til 2 m og med en vægt på op til 45 kilo. Langen er ikke fredet på noget tidspunkt og har intet mindstemål.