Fra Hobro til udmundingen i Kattegat snor fjorden sig i et idyllisk og betagende landskab mellem marker, skove, diger, enebærbuske, lyngbakker, skrænter og små fiskelejer. Men vigtigst af alt, så er lystfiskeriet i fjorden i absolut international topklasse. Det nyder lystfiskere fra nær og fjern godt af.

Det eftertragtede hovedbytte for lystfiskerne i smukke fjord er den enestående havørred, der findes i fjorden. I Mariager Fjord benævnes den ofte fjordørred, hvilket skyldes, at hovedparten af ørrederne bliver i fjorden i stedet for at vandre til havs.

Fjorden er nemlig et stort og lækkert spisekammer for fiskene. Det gør dem både velnærede og smukke – ofte i stærke farver. At fange en stærk, fightende og gudesmuk Mariagerfjord-ørred i den betagende natur, er en oplevelse i absolut særklasse.

Hertil kommer, at fjorden også rummer en pæn bestand af regulære havørreder, der vandrer ind og ud gennem fjorden, og som bliver sølvblanke.